René Rasmussen var i dag tilbage i Skjern-truppen, ligesom Børm og Svensson der også har ligget syge.
I dag mødte Skjern-holdet ind til træning, hvor holdet fortsat var ramt af sygdomsfravær.
Af Lone Jørgensen
Frederik Børm, René Rasmussen og Daniel Svensson var i dag tilbage i Skjern-truppen, efter at de i torsdags måtte melde afbud til holdets udekamp mod GOG på grund af sygdom.
Kampen blev dog, på trods af et holdkort bestående af 10 Skjern-spillere, vundet med 27-24.
At de tre spillere er tilbage i truppen betyder imidlertid ikke, at holdet er fuldtalligt.
Lasse Mikkelsen og Jacob Lyhne ligger således fortsat syge, mens Morten Balling og torsdagens 11-måls skytte Nikolaj Markussen også måtte blive hjemme i sygesengen.
Det er endnu uvist, hvor mange spillere Ole Nørgaard har til rådighed imorgen, når Skjern møder FC Porto i EHF Cuppen.
- Nu må vi lige se, hvem der er friske i morgen. Men vi viste jo heldigvis i torsdags, at jorden ikke falder sammen under os, selvom vi er ramt på ressourcer, siger Skjern-træneren.