STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

U12 finaleklar

U12 drenge er klar til finalen i Vestjyllands Forsikrings Cup (pokalturneringen). Efter en forrygende indsats i onsdagens kamp ude mod Vildbjerg, viste drengene at håndbold kan vindes med flot spil, koncentration og positiv tankegang.

 

I turneringen går det mindre godt for U12 drengene, der i den bedste AA-række er løbet ind i 3 nederlag i træk. Men i pokalturneringen, viser drengene helt andet spil og "grønt humør". Senest var det Mejdal, der blev slået på hjemmebane, og som nævnt gik aftenens tur til Vildbjerg, som netop har vundet over Skjern i JHF-turneringen. Men men men - pokalkampe er noget HELT andet.

 

I bilerne på vej til modstanderne blev der talt om godt humør og simpelt spil. Slip og løb, som det hedder i de kredse! I omklædningsrummet blev snakken om det positive spil og det gode humør uddybet, og alle var enige om at kæmpe.

 

En drømmestart gav Skjern føringen, men hjemmeholdet fulgte med til 6-6, så løb Skjern  videre til pauseføring på 11-8. En ultrakort pause gav Skjern endnu mere humør, og Skjern-toget fortsatte for fuld damp til 15-10 - trods spil i undertal efter to udvisninger. Vildbjerg forsøgte med modtræk, men i dagens kamp hjalp det ikke. Skjern begyndte at vise de flotte finesser, afleveringer bag ryggen, temposkift og kontraløb - alt i alt MEGET flot spil, hvilket gav en stor-sejr på 28-18 til Skjern.

 

Alle drengene skal roses for lige præcist det, der blev talt om inden kampen, og som klart er med til at sikre sejre mod de gode modstandere: Godt humør, koncentration, opbakning og ikke mindst simpelt spil - det giver plads til de flotte detaljer, når sejren er i hus.

 

Målscorere: Gidsel 8, Thomas 8, Hindø 5, Langhoff 3, Præst 2, Emil 1 og Karkov 1. I målet flot spil af Lasse - med bl.a. to straffekast redninger

 

 

 

NYHEDER