Rusland blev i nat besejret med 29-23 efter den hidtil bedste danske indsats ved herrernes U19-VM i Argentina.
Resultatet betyder, at holdet allerede nu er sikker på at komme i kvartfinalen, hvor de enten skal møde Spanien eller Schweiz.
Holdet viste fra første fløjt i kampen mod Rusland, at de ville vinde kampen – dog primært i forsvarsspillet. Den gode defensive start blev i begyndelsen desværre ikke fulgt op i angrebsspillet, så danskerne efter 20 minutter kom bagud med 11-8.
"Vi stresser lidt i angrebet og brænder en del åbne chancer. Men efter 20 minutter får vi tilkæmpet os overtaget i kampen, og vi dominerer klart resten af opgøret," fortæller landstræner Claus Hansen.
8-11 bliver vendt til dansk føring med 14-12 i pausen, og U19-drengene rykker uimodståeligt til 27-19, inden det hele ender med en sejr på 29-23.
Claus Hansen hæfter sig ved, at ting, som ikke har fungeret optimalt i de første opgør, for alvor kommer i gang i den sidste del af kampen mod russerne.
"Først og fremmest spiller vi godt i forsvaret, og så får vi løbet en del kontra. Flowet i angrebsspillet er langt bedre, og vi har betydeligt flere redninger end i de øvrige kampe mod Sydkorea og Tunesien," siger Claus Hansen.
Danskerne skal i nat dansk tid møde Tyskland i en kamp om førstepladsen i puljen.
| Torsdag 11/8 kl. 18.30 Mar del Plata |
DEN - KOR | 29-26 ( 12-16 ) | |
| Målscorere:Theis Baagøe 8, Lars Mousing 5, Nicolai Sommer 4, Casper Thiel 4, Martin Larsen 3, René Antonsen 3, Tim Sørensen 1, Tobias Ellebæk 1. | |||
| Fredag 12/8 kl. 16.30 Mar del Plata |
TUN - DEN | 27-27 (14 -15) | |
|
Målscorere:Nikolai Pedersen 5, Theis Baagøe 4, Nikolai Sommer 4, Tim Sørensen 3, Bjarke Christensen 3, Martin Larsen 2, Kasper Young 2, Rasmus Rokkjær , Lars Mousing 2 |
|||
| Søndag 14/8 kl. 16.30 Mar del Plata |
RUS - DEN | 23-29 ( 12-14 ) | |
| Målscorere:
Nicolai Pedersen 7, Martin Larsen 6, Nicolai Sommer 4, Tim Sørensen 3, Rasmus Rokkjær 2, Bjarke Christensen 2, Lars Mousing 2, Rene Antonsen 1, Kenneth Hansen 1, Theis Baagøe 1. |
|||