Bjarke Christensen lå syg, da vestjyderne torsdag aften besejrede Nordsjælland Håndbold med 36-22. Foto: Steffen Bloch
En 13-års lang stime blev torsdag aften brudt.
Af Nicklas Thygesen
Hvis man kan tale om en loyal og trofast medarbejder, så er der ingen - som i absolut ingen - der kommer i nærheden af Bjarke Christensen.
Skjern-fløjen, der er i gang med sin 13. sæson i den grønne trøje, var ikke på holdkortet torsdag aften for vestjyderne på grund af sygdom - og hold nu godt fast.
Det er nemlig første gang nogensinde, at Bjarke Christensen måtte kapitulere og give afkald til både træning og kamp.
- Den er god nok. Jeg har aldrig misset en træning eller en kamp i min tid som Skjern-spiller.
- Så det har været en meget lang og anderledes uge i sygesengen. Jeg håbede, at stimen kunne fortsætte til kamp nummer 350, siger Bjarke Christensen, som trods influenzalignende tilstand meldte sig klar til kamp torsdag aften.
Læge Steen Kalms valgte dog klogeligt i fælleskab med Skjern-fløjen at melde fra, da symptomerne fortsat var tilstede - selvom den 13-årig lange kampstime faldt til jorden.