STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Verdensstjerne om Skjern: De kan slå alle

Lazarov har mødt Skjern adskillige gange gennem karrieren. Første gang var tilbage i 2003 med ungarske Veszprem.

Én af verdens bedste på sin position gennem tiderne har store roser til overs for Skjern-mandskabet, som søndag aften er gæster i Nantes.

Af Nicklas Thygesen

De danske mestre får pæne ord med på vejen af verdensstjernen Kiril Lazarov.

Højrebacken, der har topklubber som FC Barcelona, Ciudad Real, Atletico Madrid og MVM Veszprém på cv´et, roser vestjyderne forud for morgendagens Champions Leauge-opgør.

- Skjern er en stor klub med kæmpe traditioner i Danmark, som jeg kun har gode ord til overs for. Jeg har mødt dem flere gange med mine tidligere klubber - første gang med Veszprem i 2003 - og siden da er de vokset utroligt som klub, siger Kiril Lazarov, som var imponeret over vestjydernes tilgang i forrige sæsons udgave af Champions League.

- Skjern er et hold, som kan slå alle i Europa. De har rutinerede og dygtige spillere på alle positioner - blandt andet Anders Eggert og Bjarte Myrhol. De gik uimponeret til værks mod nogle af verdens bedste hold, spillede god håndbold og fortjente at komme så langt i Champions League, siger Kiril Lazarov til skjernhaandbold.dk.

Den makedonske verdensstjerne snuppede Final4-billetten sammen med holdkammeraterne for snuden af Skjern Håndbold i forrige sæson. En succesrig sæson, som bliver svær at gentage, indrømmer højrebacken.

- Vores modstandere i denne sæson har allerede fået mere respekt for os på grund af resultaterne i forrige sæson. Det bliver svært at gentage succesen - ligesom det gør for Skjern - men vi har lov til at drømme, siger Lazarov.

HBC Nantes - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.17.00 i Palais Des Sportes De Beaulieu.

NYHEDER