STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Vestjysk opgør i vente

Rughave, Haug og kompagni gæster Esbjerg fredag aften. Foto: Steffen Bloch

Fredag aften sætter Skjern-mandskabet kurs mod Esbjerg til Herreligaens 11. runde.

Af Nicklas Thygesen

Knap 72 timer efter den knusende sejr i kvartfinalen over Skanderborg skal Claus Hansens drenge i aktion igen.

I morgen aften venter Ribe-Esbjerg på udebane, der ligesom Skjern var i ilden i pokalregi tirsdag. 

Opgøret mod de forsvarende pokalmestre fra GOG havnede i forlænget spilletid, hvorefter fynboerne trak det længste strå. En præstation, der vidner om, at de blå-hvide værter har en masse kvalitet - selvom pointhøsten pt. kun lyder på en håndfuld efter 11 kampe.

Fredagens duel bliver ligeledes et spændende bekendtskab med Lasse Uth, der tidligere på året blev præsenteret som kommende venstrefløj i den grønne trøje fra næste sommer.

Der er kampstart i Blue Water Dokken kl.18.30. Kampen bliver ikke vist i tv, men vi forsøger at opdatere på bedst mulige måde på Instagram, som du kan følge os på HER.

NYHEDER