STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Vigtige point på spil i Aarhus

Bjarte Myrhol scorede seks gange, da Erik Vejes tropper gæstede Skjern Bank Arena i november måned.

Opgør nummer 42 mod Erik Vejes tropper afvikles i morgen i Ceres Arena.

Af Nicklas Thygesen

26 Skjern-sejre, ti Aarhus-sejre og fem uafgjorte kampe.

Det er statistikken igennem tidernes løb mellem Århus og Skjern Håndbold.

Selvom vestjyderne rent statistisk har hevet flest sejre i hus, så har Erik Vejes tropper ikke tabt til Skjern de seneste tre opgør.

Heldigvis har vestjyderne været særdeles dygtige på udebane i denne sæson. 

Med 16 point i 11 kampe er Ole Nørgaards tropper sammen med Team Tvis Holstebro det suverænt bedste udehold i Boxer Ligaen – og med to point i morgendagens opgør kan vestjyderne spille sig endnu tættere på point med over i slutspillet.

Hos hjemmeholdet har U-21 landholdsmålmanden, Emil Nielsen, været en af mange lyspunkter. Den 21-årige keeper havde blandt andet stor andel i torsdagens sejr over Team Tvis Holstebro med en redningsprocent på 46.

Om Skjern-skytterne får skudt bedre hul på Emil Nielsen i morgen aften, kan du se direkte på TV 2 Sport kl.18.30. 

Kamptidspunkt
Århus Håndbold – Skjern Håndbold spilles onsdag kl.18.30 i Ceres Arena.

TV:
Kampen sendes direkte på TV 2 Sport.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER