STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

VM-dagbog: Arabisk aftensmad på tæpper

Green, Møllgaard, Søndergaard, Eggert, Spellerberg, Lindberg, Nøddesbo og Hansen i hyggelige arabiske omgivelser.

Skjerns Henrik Møllgaard skriver dagbog fra VM i Qatar. Læs første del her.

Af Henrik Møllgaard

Hold da op, så kom vi i gang. Ikke i gang på den helt suveræne måde, men vi er heldigvis i gang!

Vi har med længsel set frem til at få startet VM, og det ene point vi mistede mod Argentina skal forhåbentlig vise sig at være aldeles ligegyldigt, når vi er verdensmestre om små tre uger! Håbet er stadigt Skjern-grønt..

Dagens (lørdag) hviledag har vi langt fra brugt på at hvile. Møder, pressemøde, træning og masser af kaffe har fyldt de fleste af vores vågne timer.

Efter træning valgte en større gruppe spillere at tage i Souq for at få lidt lokal aftensmad - selvfølgelig indtaget siddende på tæpper. Det var et kæmpe hit og en allerede tiltrængt afstikker fra hotellets sportsbuffet bestående af kylling, bøf, pasta og salat..

Næste gangm jeg opdaterer, er vi to point rigere og for alvor klar til de store opgaver, som venter i puljen!

NYHEDER