STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Winkler: Den havde jeg ikke set komme

Der var ikke mange glade ansigter i Skjern Bank Arena efter kl. 20.30 fredag aften. Det var absolut heller ikke tilfældet hos Skjerns målmand Tim Winkler, som stod uforstående på halgulvet efter choknederlaget til Nordsjælland:

”Den havde jeg ikke set komme. Vi fejler på alle områder,” sagde Tim Winkler og uddybede:

”Vi går alt for let ind i tacklingerne, vi er uskarpe i afslutningerne igen-igen og så mangler vi redninger. Den sidste må Asmussen og jeg tage på vores kappe. Det var langt fra i orden,” sagde Tim Winkler.

Cheftræner Kos var efter kampen en særdeles utilfreds mand, som kaldte indsatsen ”den dårligste mens han har været i klubben”.

NYHEDER