STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Winkler: Fik hvad vi kom efter

I tirsdags mod SønderjyskE havde målmandsduoen, Tim Winkler og Kristian Asmussen, ikke mange redninger, men fredag aften blev det revancheret i udebanekampen mod Mors/Thy.

En fremragende første halvleg af Tim Winkler var blandt andet skyld i en føring på hele syv mål ved pausen.

”Det så rigtig godt ud i første halvleg, hvor vi dækkede rigtig godt op, skød klogt og var skarpe i vores returløb. Vi spillede lige efter bogen,” sagde Tim Winkler og fortsatte:

”Men i anden halvleg knækker vi, selv om vi i pausen havde snakket om, at vores gode returløb skulle fortsættes. Det fungerede ikke overhovedet. Derudover stressede vi i angrebsspillet, hvor en kombination af dårlige afslutninger og manglede løb uden bold fik dem med igen,” forklarede Tim Winkler.

Kampen resulterede dog i en Skjern-sejr trods lidt spænding til slut, hvilket naturligvis glædede Skjern-målmanden.

”Vi fik, hvad vi kom efter, og det er det, vi skal fokusere på. Det var to meget vigtige points,” lød det fra Tim Winkler.

NYHEDER