Tim Winkler fik overrakt blomster af Søren Dahl fra Velux, der er Winklers personlige sponsor.
Tim Winkler spillede fredag aften sin kamp nummer 200 i Skjern-trøjen.
Af Kenneth Thygesen
Umiddelbart før fredagens kamp mellem Skjern og Ribe-Esbjerg fik Tim Winkler overrakt blomster af sin personlige sponsor og hyldet af publikum.
Årsagen hertil var målmandens ligakamp nummer 200 for Skjern Håndbold.
- Jubilæet havde været klart bedre, hvis vi havde vundet kampen, men det er da stort at runde 200 kampe, og jeg håber, at der er mange flere i vente. Skjern er mere eller mindre min barndomsklub, siger Tim Winkler.
- Jeg kom til klubben som ungdomsspiller og har været her i snart ti år, så det er selvfølgelig stort at nå så mange kampe, lyder det fra Tim Winkler.