STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Anders Dahl: Derfor imponerer Skjern

Skjern har imponeret alt og alle i de seneste tre kampe, hvor fem ud af seks mulige point er hentet imod tre tophold.

Det vækker respekt hos Skjern-legenden Anders Dahl-Nielsen, som i næsten et årti har haft en hovedrolle i Skjern:

”Jeg er dybt imponeret over Skjerns præstationer og ikke mindst forsvarsspillet, som hænger utrolig godt sammen. Tilmed har Tim Winkler vist et forventet højt niveau, som gør, at man kan være helt tryg ved ham som fremtidig førstemålmand. Derudover har Kos formået at udnytte ressourcerne på bænken ligeligt, hvilket man ikke kunne sidste år på grund af skader.”

Netop den optimale skadessituation i Skjern, hvor kun enkelte spillere har haft problemer, er noget Anders Dahl-Nielsen påpeger som afgørende.

”I sidste sæson var skader til nøglespillere gennem en hele sæsonen et stort problem, mens vi i år ikke har været ligeså hårdt ramt. At man har spillere som Jesper Jensen, Kristian Gjessing og Rune Ohm tilbage er afgørende,” siger Anders Dahl-Nielsen og uddyber:

”Der er ikke noget, der giver mere motivation for en lidt ældre spiller end at komme tilbage efter en lang skadesperiode. Der finder man ud af, hvor privilegeret man er som håndboldspiller, og det tror jeg har givet truppen ny energi.”

Den mangeårige toptræner maner dog til besindighed og advarer:

”Man skal passe dog passe på. De seneste tre kampe har været imponerende, men sæsonen er lang, og det er vigtigt at have noget ekstraordinært klar til slutspillet. Hvis Skjern bliver endnu mere stabiliseret, så lavpunktet ikke rammer sidste sæson, så kan de blive farlige i slutspillet,” lyder analysen fra Anders Dahl-Nielsen.

NYHEDER