STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Anfører Myrhol: Kæmpe ros til holdet

Bjarte Myrhol i infight på stregen. Foto: Steffen Bloch 

- Jeg er mega stolt af holdet. Det er helt fantastisk, siger Skjern-anføren ovenpå triumfen søndag aften. 

Af Nicklas Thygesen

Skjern-anfører Bjarte Myrhol var utrolig stolt over sejren søndag aften. Den største præstation i sin tid i Skjern-trøjen, siger nordmanden.

- Det var en kæmpe sejr, og helt klart den største triumf i min tid i Skjern. 

- Men der er ingen tvivl om, at der venter os en helt andet opgave dernede. Vi kommer under et stort pres, og det skal vi kunne modstå, siger Myrhol.

Over hele linjen blev der præstereret på absolut øverste hylde, men der var specielt én spiller, som imponerede Myrhol.

- Det var skønt at se, hvordan alle spillere steppede op i så stor en kamp. Det var fantastisk at se René Rasmussen og Bjarke Christensen udfolde sig på fløjene og Emil Nielsen i målet. 

- Alle ved, at Bjarke Christensen er en stor håndboldspiller, men i dag spillede han med en utrolig selvtillid, og han beviste hvor dygtig han er, siger Myrhol.

NYHEDER