STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Anføreren afgjorde sagerne

Skjern var nede med tre mål med ti minutter igen, men med et fremragende mål tre sekunder før tid af anfører Jesper Jensen vandt Skjern 24-23 i en dramatisk affære på udebane mod Fredericia HK Elite. Jesper Jensen blev Skjern-topscorer med otte mål.

Premierekomplekset blev afsluttet med et brag af Jesper Jensen.

Inden aftenens kamp havde Skjern Håndbold ikke vundet premierekampen i de seneste fire år, men det ændrede Skjern Håndbolds kaptajn på med en kanon helt op i målhjørnet få sekunder før slutfløjtet.

Skjern-mandskabet, som startede med sidste sæsons topscorer Claus Møller Jakobsens på bænken, lagde også bedst ud og kom i front 7-2 efter 11 minutter blandt andet takket være en effektive kontrafasse. Især René Rasmussen markerede sig indledningsvist med gode præstationer, mens også Thomas Klitgaard viste skarphed.

Hjemmeholdet fik efter en timeout ved 7-2 mere styr på sagerne, og de kunne efter 23 minutter reducere til 9-7. Skjern-angrebsspillet var gået i stå, hvilket en 11 minutters lang scoringspause indikerede.

To måls-føringen holdt halvlegen ud, så de to hold gik til pause ved stillingen 14-12 i Skjern-favør.

Efter pausen gik Skjern helt i stå. Det tempofyldte spil blev afløst af paniske beslutninger i begge ender af banen, og efter 40 minutters spil kom hjemmeholdet fortjent i front for første gang i kampen ved stillingen 17-16.

Det nervøse Skjern-spil fortsatte, cheftræner Kos forsøgte desperat at finde den rigtige opstilling. Der skulle spilles 50 minutter, før Skjern fik fat om kampen. På det tidspunkt var Skjern-mandskabet bagud 21-18, men med tre mål i træk, en straffekastsredning af Kristian Asmussen og storspil af Simon Krogh og Jesper Jensen blev kampen vendt.

Skjern i front 23-22, men med 15 sekunder igen udlignede gæsterne, før Jesper Jensen altså bankede sejrsmålet i kassen.

Læs mere om kampen senere her på siden.

NYHEDER