STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Århus sat på plads

Tim Winkler havde 21 redninger i sejren på 30-20.

Skjern bankede Århus 30-20 i en træningskamp efter storspil af Tim Winkler.

Af Kenneth Thygesen

Der var ikke meget tvivl om udfaldet, da Skjern Håndbold torsdag aften mødte Århus Håndbold i Give.

Skjern Håndbold vandt træningskampen 30-20 efter pauseføring på 14-12.

Storspillende Winkler
Sejren blev grundlagt takket været en stærk Skjern-defensiv med storspillende Tim Winkler i målet, der sluttede med 21 redninger.

I den anden ende gjorde Århus’ Jan Nielsen ellers sit til at holde århusianerne inde i kampen. Det lykkedes udmærket i første halvleg, hvor et toneangivende Skjern-mandskab blot kunne gå til pause med en føring på 14-12.

Klasseforskel
Efter pausen skruede Skjern tempoet op og øgede langsomt føringen. Pauseføringen på 14-12 blev på otte minutter forvandlet til 20-14, og så var kampen reelt lukket.

Den gode indsats i defensiven blev fulgt op i den anden ende, hvor Rasmus Boysen og Henrik Møllgaard viste højt niveau.

Sidstnævnte blev også kampens topscorer med syv mål i sejren, der lød på 30-20.

Målscorere: Henrik Møllgaard 7, Morten Balling 6, Rasmus Boysen 5, Bjarke Christensen 3, Alexander Nielsen 3, Frederik Børm 2, Claus Møller Jakobsen 2, Kasper Søndergaard 1 og René Rasmussen 1.

NYHEDER