STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bergholt til DHF-talenttræning

Emil Bergholt i debutkampen for Skjern Håndbolds ligahold.

I weekenden samles Danmarks største håndboldtalenter fra årgang 1997 til DHF-talenttræning i Svendborg.

Af Lone Jørgensen

Tidligere på året var han på træningslejr i Frankrig med U19 landsholdet.

I denne weekend deltager Emil Bergholt, der i oktober fik debut på Skjern Håndbolds ligahold, i DHF’s talenttræning.

Han er dog ikke den eneste Skjern-spiller, man kan løbe ind i til samlingen. Loke Brasen og Morten Kirkeby Nielsen, der spiller på Skjerns U18 hold er ligeledes udtaget til talenttræningen.

Dermed er Skjern den klub fra Region Vest, der har flest spillere med til DHF-talenttræning i Svendborg, hvor spillerne både skal træne håndbold og gennemføre fysiske træningspas.

I trænerteamet er blandt andet den tidligere ungdomstræner i Skjern, Simon Dahl, der nu er talenttræner i DHF.

Emil Bergholt og co. møder ind til træningssamlingen i dag og bliver der indtil søndag eftermiddag.

NYHEDER