Skjern-stregspiller Frederik Børm i kamp mod Asbjørn Madsen i fredagens kamp mod Mors/Thy.
Frederik Børm er enormt fortrøstningsfuld inden Skjerns udebanekamp mod Århus torsdag aften.
Af Kenneth Thygesen
Skjern Håndbold er igen i år indiskutabelt et af ligaens absolut bedste angrebshold, men præstationerne i den modsatte ende har ikke levet op til hverken holdets egne eller omgivelsernes forventninger.
Det gode angreb og det mindre gode forsvar blev fint illustreret i fredagens hjemmekamp mod Mors/Thy, der blev besejret med de vilde cifre 38-32.
Derfor har det store temaet i træningsugen frem mod torsdagens udebanekamp mod Århus Håndbold ganske enkelt været defensiven.
- Vi har haft et par missere, fordi vi blandt andet har haft lidt problemstillinger rent defensivt. Det har vi arbejdet stenhårdt på at løse, og jeg forventer, at man kan se forbedringer i morgen aften, siger Frederik Børm.
Fantastiske "Tromle"
Ifølge den fysisk stærke forsvarsspiller ser man i Skjern-lejren frem til en "spændende og sjov kamp" mod et Århus-mandskab, der er kommet godt fra land med flere fine sejre.
- Århus er gode til at straffe fejl, og det skal vi være opmærksomme på. Og så kan man ikke tale om Århus uden at sige Jan "Tromle" Nielsen, som er en fantastisk målmand. Ham skal vi skyde hul på for at vinde, siger Frederik Børm, der mener, at Skjern står godt til Erik Veje Rasmussens mandskab.
- Der er rigtig fine muligheder for at lave et godt resultaet. Vi har et hold med mange gode spillere, og det bør kunne ses på banen. Jeg er enormt fortrøstningsfuld, siger Frederik Børm.
Kamptidspunkt:
Århus Håndbold-Skjern Håndbold spilles torsdag den 2. oktober kl. 20.00 i NRGi Arena, Aarhus (GRATIS ADGANG)
TV:
Kampen vises direkte på TV3 Sport kl. 20.00. (Optakt fra kl. 19.45)
Radio:
Følg kampen via Radio Max på 105 MHz eller på netradio
Andre opdateringer:
- Liveupdates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Skjern Håndbolds App