Ribe-Esbjerg gæster Skjern Bank Arena på mandag i årets sidste kamp.
På mandag spilles årets sidste kamp, når Ribe-Esbjerg gæster Skjern Bank Arena.
Af Nicklas Thygesen
Et hektisk og tætpakket kampprogram afsluttes på mandag, når den sidste kamp i kalenderåret 2015 afvikles.
Mandagens modstander fra Ribe-Esbjerg kommer med selvtilliden i top. KIF Kolding København og senest Aalborg Håndbold blev sendt hjem fra Blue Water Dokken i Esbjerg med nederlag i bagagen, hvorfor Morten Vium & co. har overhalet Nordsjælland Håndbold på 12. pladsen i Boxer Ligaen.
Den seneste opadgående formkurve hos gæsterne ændre ifølge cheftræner Ole Nørgaard intet i forhold til mandagens opgør.
- Vi tager altid udgangspunkt i vores eget spil, og har fokus på os selv. Vi skal have lukket op for Ribe-Esbjergs forsvar, som er fysisk kompakt med meget rutine. Deres seneste sejre mod Aalborg Håndbold og KIF Kolding København ændrer ingenting. Vi skal have to point, siger Ole Nørgaard.
Hvis Ole Nørgaards mandskab skal trække sig sejrsrigt ud af årets sidste kamp, så kræver det ifølge cheftræneren at de grønblusede får styr på Morten Nyberg og Troels Jørgensen.
- Hvis vi får holdt Morten Nyberg ned et acceptabelt niveau, og får styr på Troels Jørgensen fra distancen, så står vi med gode kort på hånden, vurdere cheftræneren.
Der er stadig mulighed for at købe billet til årets sidste kamp i Skjern Bank Arena - køb din billet HER.
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Ribe-Esbjerg spilles d.28 december kl.20.00 i Skjern Bank Arena.
Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App