Rasmus Boysen spillede i Skjern-trøjen hele sin ungdom.
Ribe-Esbjerg har aldrig nogensinde vundet over Skjern Håndbold i Boxer Ligaen.
Af Nicklas Thygesen
Syv indbyrdes opgør. Fem sejre og to uafgjorte kampe.
Skjern Håndbold har aldrig nogensinde tabt en kamp til Ribe-Esbjerg, og forhåbentlig fortsætter stimen på mandag, hvor det ottende indbyrdes opgør skal afvikles.
Listen over forhenværende Skjern-spillere, som har optrådt i Ribe-Esbjerg er overraskende lang.
Simon Krogh, Dennis Mathiasen, Alexander Nielsen og Jeppe Riber har tidligere optrådt i den blå-sorte trøje, mens Jacob og Philip Holm, Morten Vium og Rasmus Boysen alle er på kontrakt hos Ribe-Esbjerg i denne sæson.
Sidstnævnte, 23-årige Rasmus Boysen, er desværre ude af mandagens opgør, da playmakeren tilbage i novenber måned rev et korsbånd over i knæet. Boysen, som har spillet i Skjern Håndbold hele sin ungdom, forventer at gæsterne får nok at se til i morgendagens kamp.
- Vi har masser af selvtillid efter to flotte sejre, men Skjern er altid et svært sted at spille. De har gjort rent bord mod de mindre hold, men forhåbentlig kan vi drille dem i morgen, siger Rasmus Boysen, som altså ikke er på holdkortet i morgen.
- Jeg pådrog mig en korsbåndsskade tilbage i november måned. Det var et hårdt slag i ansigtet, men heldigvis gik operationen som planlagt, siger Rasmus Boysen, der må se resten af sæsonen fra tribunerne.
Der er stadig mulighed for at købe billet til årets sidste kamp i Skjern Bank Arena - køb din billet HER.
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Ribe-Esbjerg spilles d.28 december kl.20.00 i Skjern Bank Arena.
Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App