STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Claus Møller: Vi skulle have lavet 50 mål

I går aftes scorede Skjern hele 44 mål i sejren på 44-36 over Mors/Thy, men ifølge Claus Møller Jakobsen kunne de grønblusede have scoret endnu flere:

”Vi kunne nemt have lavet 50 mål, ja, vi burde faktisk have lavet 50 mål. Vi kiksede to straffekast og brændte mange store chancer på deres målmand,” siger Claus Møller Jakobsen, som har store roser til Mors/Thy-spillerne:

”De har nogle små, bevægelige spillere, der gør det godt og har fine temposkift. De spiller et glimrende angrebsspil og gav os store problemer i går,” siger Claus Møller Jakobsen og fortsætter:

”Når det så er sagt, så spiller vi også vores klart dårligste forsvarskamp i denne sæson. Det var næsten pinligt så ringe, vi dækkede op,” lyder det fra søndagens topscorer med ti mål.

På onsdag møder Skjern ligaens bundhold fra FIF, men det bliver langt fra en walk-over ifølge Møller Jakobsen:

”Hvis vi skal fastholde vores placering i tabellen, skal vi have helt andre boller på suppen, end det vi så i går. Kampen på onsdag bliver meget svær, hvis vi fortsætter, som vi slap mod Mors/Thy,” lyder det advarende fra det elegante Skjern-bagspiller. 

NYHEDER