I eftermiddag kan Skjern tage et stort skridt mod bronzekampen med en sejr over KIF Kolding, og ifølge Skjern-teamchef Anders Dahl-Nielsen er bronzekampen af stor betydning.
”Vi har en målsætning, der hedder, at vi skal spille europæisk håndbold til næste samt at kæmpe om medaljer. En bronzemedalje er altid noget værd, og vi har stor lyst til at vinde den medalje,” siger Anders Dahl-Nielsen.
”Der er stadig en teoretisk mulighed for at komme i DM-finalen. Det er næsten urealistisk, men vi vil for alt i verden ikke selv slukke for den mulighed ved at tabe i eftermiddag,” siger Skjern-koryfæet.
Skjern tager imod KIF Kolding kl. 16.50 i Skjern Bank Arena.