STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Danmark gjorde rent bord

Emil Bergholt scorede seks mål samlet i de tre kval-kampe i Rumænien.

Søndergaard og Kronborg vandt Bygma Cup, mens Emil Bergholt var med til at sikre VM-pladsen i Rumænien.

Af Nicklas Thygesen

Succes-weekend.

Seks kampe, seks sejre. Vindere af Bygma Cup 2017 og en billet booket til VM i Rumænien. 

Kasper Søndergaard og Henrik Kronborg gjorde tingene færdigt søndag aften i Aarhus, da Island med Tandri Mar Konradsson på holdkortet blev kørt over med cifrene 34-26. Skjern-backen gjorde sig bemærket med flere assists og et énkelt mål - ligesom tilfældet var i de første to kampe i Aalborg og Skjern. 

Tidligere på eftermiddagen lykkedes det Emil Bergholt og resten af U-21 landsholdet at fuldføre hattricket i Rumænien, hvor Sverige blev besejret i den sidste afgørende kamp. 

Derfor var Skjern-stregen, som spillede stort set hele kampen igen i går, naturligvis en lettet og meget tilfreds mand kort efter opgøret i Pitesti.

- Missionen lykkedes - både for holdet og for mit eget vedkommende - selvom det holdt hårdt i går mod Sverige. Jeg har fået en markant større rolle i forhold til EM på hjemmebane i sommers, og det booster selvfølgelig selvtilliden. Nu er VM-kvalifikationen krydset af på listen - nu er al mit fokus på at vinde Final4 til februar, lød ordene fra Emil Bergholt på telefonen fra Rumænien.

Niklas Simonsen, der til dagligt optræder på andendivisonsholdet i Skjern, spillede sig ligeledes til en VM-billet med Fæøerne. 

Sådan gik det de to landshold:

U-21 landsholdet:
Danmark – Sverige: 24-21
Bulgarien – Danmark: 17-46
Danmark – Rumænien: 26-15

A-landsholdet:
Danmark – Island: 34-26
Danmark – Egypten: 36-26
Danmark – Ungarn: 24-21

NYHEDER