STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Gjessing: En sindssyg afslutning

Kristian Gjessing var her, der og alle vegne i eftermiddagens udekamp mod AG København. Med fem mål i første halvleg og to i anden kombineret med en sublim forsvarsindsats var Gjessing uden sammenligning Skjerns bedste i Ballerup.

Efter kampen, som overraskende sluttede uafgjort 26-26, var den skudstærke bagspiller også i et fremragende humør:

”Nej, nej, nej, hvor var dette vigtigt for os. Vi har spillet to dårlige kampe, men i dag viser vi, hvad vi står for,” sagde Kristian Gjessing med henvisning til sæsonens to første kampe mod henholdsvis Fredericia HK og Nordsjælland Håndbold.

”Vi bliver ved med at tro på det, selv om de konstant er i front i anden halvleg. De har et fantastisk hold, og de bliver ved med at skifte den ene klassespiller ind efter den anden, men vi står imod og sikrer et flot resultat,” sagde Skjern-topscoreren, som havde store roser til sine holdkammerater:

”Afslutningen er jo sindssyg. De kan afgøre det, men Tim (Winkler red.) holder os inde, og så laver Jesper (Jensen red.) og Jeppe (Riber red.) vip og det hele. Det var fantastisk,” lød ordene fra Kristian Gjessing.

NYHEDER