STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kos? taktiske hjørne

”Det er et stort hold med mange store spillere. Der venter os en meget, meget svær opgave i dag.”

Sådan indleder Skjern-træner Kos på spørgsmålet om, hvilken kamp der i eftermiddag venter Skjern Håndbold på den københavnske Vestegn, hvor storsatsende AG København hører til.

”Vi skal alle præstere på et højt niveau, hvis vi skal have noget med hjem. Vores fejlprocent skal være i bund, samtidig med at vi skal løbe en masse med dem både i kontra og hurtigt opgiverkast, da deres forsvar er meget stærkt i positionsspillet,” forklarer Kos og fortsætter:

”AG Københavns styrke er defensiven, hvor de med dygtige målmænd og et kompakt forsvar giver mange problemer til det angribende hold. Deres midtzone med Joachim Boldsen og Lars Jørgensen vil give os store udfordringer, hvis vi ikke er i bevægelse,” forklarer Skjerns cheftræner og slutter:

”På papiret er det en svær opgave, men ikke umulig. Vi vil ikke tage af sted, hvis vi ikke troede på overraskelsen.”

AG København-Skjern Håndbold vil blive vist på DR1 med start fra 15.45.

 

 

NYHEDER