Kristian Gjessing var blandt Skjerns bedste i aftenens kamp.
I fraværet af Claus Møller Jakobsen og Lasse Mikkelsen viste Kristian Gjessing fin form med fem mål og flot forsvarsspil i udekampen mod BSV.
Af Kenneth Thygesen
Trods BSV-føring stort set fra start til slut formåede Skjern Håndbold at hive et point med hjem til Vestjylland.
BSV-Skjern sluttede 26-26, hvilket glædede Skjerns Kristian Gjessing.
”Vi er meget tilfredse. Jeg synes, det er fuldt fortjent, at vi får et point med hjem. Det ville næsten heller ikke være til at bære at tage herfra uden point efter at have kæmpet så godt i 60 minutter,” sagde Kristian Gjessing efter kampen og fortsatte:
”Efter nytåret satte vi en streg i sandet og startede på en frisk. Der var en stor ærgerrighed og motivation i dag, og jeg synes, vi viser karakter ved at hente et point i dag på en meget svær udebane,” lød det fra Kristian Gjessing efter kampen.
Som tidligere nævnt måtte Skjern se bort fra flere bagspillere i aftenens kamp, men ifølge Gjessing var der ikke problemer med luften i kampens slutfase.
”Phillip Holm kommer ind og gør det fint, og vi formår egentlig at bytte udmærket ud, så kræfterne holdte. Men det var en hård kamp,” forklarerede Kristian Gjessing.