STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Jensen ønsker endnu mere bidrag

Jesper Jensen.

Alle i og omkring Skjern-truppen skal byde mere ind, mener Jesper Jensen inden dagens kamp i Nordsjælland.

Af Kenneth Thygesen

Når tingene ikke fungerer, må alle gøre en indsats for at vende skuden. Det mener Skjern-anfører Jesper Jensen.

"Der er nogle spillere, der skal give lidt mere i spillerbussen med højt humør, nogle til træning, og nogle noget andet, så vi forsøger alle at give, hvad vi har, og så må vi se, hvor langt det rækker,” siger Jesper Jensen til tv2.dk.

Skjern-anføreren mener endvidere, at når spillet ikke fungerer som ønsket, skal man finde tilbage til de enkle metoder.

”Vi skal ikke opfinde en masse ting, men finde de ting, vi kan finde ud af, og så gøre det 100% og så senere spille lidt mere poleret håndbold. Det er nok fight og intensitet, vi kan se, om vi ikke kan skrue lidt op for,” lyder det fra Jesper Jensen.

Jesper Jensen og holdkammeraterne spiller i dag kl. 16.00 på udebane mod Nordsjælland Håndbold. Kampen vises direkte på TV2.

NYHEDER