I sæsonens første opgør vandt vestjyderne med 31-26 over KIF Kolding.
En dansk håndboldklassiker er i vente, når Skjern Håndbold støder ind i KIF Kolding på lørdag.
Af Kristian Bro
Vestjyderne og KIF Kolding har siden 1990'erne dystet i adskillige semifinaler, finaler og pokalfinaler. Kampene er kendt for at være tætte og rumme en unik atmosfære.
Opgøret har historisk set fået stor opmærksomhed fra håndboldfans og medier - kampen på lørdag er ingen undtagelse. KIF Kolding meddeler på deres hjemmeside, at der forventes over 3000 tilskuere til kampen - ligeledes dækker TV2 kampen.
Når de mangeårige rivaler på lørdag støder sammen igen, er der meget på spil for begge hold. Vestjyderne har brug for de to point for at holde sig i toppen af Primo Tours Ligaen - mens hjemmeholdet fra Kolding har hårdt brug for point i kampen om at holde sig væk fra bunden af ligaen.
Kamptidspunkt:
KIF Kolding - Skjern Håndbold spilles lørdag 16:10 i Sydbank Arena.
TV:
Kampen sendes direkte på TV2.