STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kos? taktiske hjørne

Det har knebet en smule med scoringerne for Skjern i dette års slutspil, hvor de grønblusede maksimalt har lavet 26 mål i en kamp.

Ifølge cheftræner Kos er effektiviteten foran kassen – eller mangel på samme – et af de vigtigste fokusområder inden dagens hjemmekamp mod KIF Kolding.

”Vi har ikke scoret nok mål, og vi har slet ikke scoret nok kontramål. Vi har ikke profiteret nok af vores gode defensive spil, fordi vi har været for forsigtige i kontrafasen. Vi har derudover misset meget i frie situationer mod keeperen, hvor vi har gjort modstandernes målmænd bedre, end de er. Det håber jeg, at vi kan ændre i dag,” siger Kos, der har stor respekt for dagens modstandere fra KIF Kolding.

”Kolding er altid svære at spille imod, og man kan godt forvente endnu en tæt og hård kamp. De har et rutineret hold, som vil gøre alt for at slå os i dag,” lyder det fra Kos.

Østjydernes offensiv er som vanligt dikteret af landsholdsspilleren, Bo Spellerberg, der ifølge Kos har store evner i kontrafasens anden fase.

”I kontrafasens første fase er Kolding blandt de allerbedste med hurtige folk som Lars Christiansen og Boris Schnuchel, men i anden fase er de mindst ligeså gode. Her er Bo Spellerberg rigtig farlig, mens også Anders Oechsler lægger et stort tryk. Det er meget vigtigt, at det bliver stoppet,” slutter Skjern-træneren.

NYHEDER