Skjerns landsholdsspiller Kasper Søndergaard har beskadiget sit ledbånd i tommelfingeren.
Kasper Søndergaard har ikke et brud på sin tommelfinger, men derimod er ledbåndet beskadiget.
Af Lone Jørgensen
Danske - inklusiv skjernske - håndboldfans kan ånde lettet op.
Kasper Søndergaard har intet brud på sin tommelfinger. Det viste torsdagens røntgenfotografering i Skørping.
- Ledbåndet har fået sig en tur, og fingeren er øm og hævet nu. Derfor skal jeg have en skinne på, og så må vi se, siger Kasper Søndergaard.
Selvom det er tidligt at spå om, kan det tyde på, at landsholdsspilleren vil blive klar til VM.
Ledbåndsskaden svarer til en kraftig forstuvning af leddet, og normalt varer disse smerter i et par dage.