STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Masser af liv omkring håndboldkampen

Igen i denne sæson, er der mange andre aktiviteter end blot håndboldkampen i Skjern Bank Arena når der er hjemmekamp.

I pausen spilles Pletskud med Primo Tours, hvor du for bare 20 kroner kan være heldig at vinde flotte præmier fra Primo Tours, Profil Optik i Østergade, Coast, Seawest og Bageren i Skjern.

Desuden har kampsponsoren til fredagens kamp, Profil Optik i Østergade ved Pernille Nygård, taget initiativ til et nyt lille spil kaldet 3-meter-kast, som afvikles umiddelbart efter kampen i foyeren.
Uden at afsløre for meget handler det om briller, og er du dygtig til ”3-meter-kast”, kan du gå hjem med et gavekort på 1.000 kroner fra Profil Optik.

 

Sidst skal der stemmes på Kampens Skjern Spiller. Det foregår ved at udfylde en stemmeseddel, som afleveres i postkassen i foyeren, derefter er du med i lodtrækningen om flotte præmier fra Myrup, Profil Optik i Bredgade og

Guldbageren i Tarm og Skjern samt fra Salon K.

 

3-meter-kast og Kampens spiller foregår til AfterMatch, hvor der også er pressemøde, live musik og masser af hygge.



Vi ses til AfterMatch

 

NYHEDER