STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Masser af TV-tid til Skjern i foråret

Der venter Skjern-spillerne et begivenhedsrigt forår.

Kampprogrammet for de næste par måneder ligger fast, og hele seks af Skjerns i alt 14 kampe bliver vist i TV.

Af Lone Jørgensen

Skjern har indløst billet til både EHF Cup-gruppespillet og landpokalturneringens Final4, mens holdet også spiller med i toppen af den hjemlige Boxer Herreligaen. Derfor ser klubben frem til 14 spændende kampe på syv uger.

- Det er nu, at det er virkelig sjovt at være topklub. Vi glæder os til at kunne vise vores trofaste tilskuere og sponsorer masser af tophåndbold mod både danske og internationale profiler, siger bestyrelsesformand Carsten Thygesen.

Skjerns træner Ole Nørgaard ser også frem til et begivenhedsrigt forår.

- Der venter os masser af store udfordringer i den kommende tid. Vi kæmper om den bedst mulige placering i grundspillet i den hjemlige turnering, vi har en fantastisk pokalsemifinale i vente, og så vil vi selvfølgelig gøre alt for at spille os videre fra gruppespillet i EHF-cuppen, siger Ole Nørgaard.

Skjern tager hul på forårssæsonen i Boxer Herreligaen lørdag den 7. februar, hvor KIF Kolding København gæster Skjern Bank Arena.

Kampen bliver vist direkte på TV2 og er den første af de i alt seks kampe, der allerede nu er garanteret at blive vist på landsdækkende tv.

Kampprogrammet for Skjern Håndbold ser således ud:

 

NYHEDER