STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Møllgaard er en fantastisk spiller

Skjerns Kasper Søndergaard ser frem til at spille side om side med Henrik Møllgaard.

Kasper Søndergaard glæder sig over genforeningen med Henrik Møllgaard, som han kalder en fantastisk spiller.

Af Kenneth Thygesen

Efter en sommer med OL i London vendte Kasper Søndergaard for en uge siden tilbage til Skjern-lejren, og det var et glædeligt gensyn ifølge landsholdsbacken.

"Det er rigtig dejligt at komme tilbage. Vi træner godt, humøret er godt og vi spillede fornuftigt i 45 minutter i den sidste testkamp. Vi er parat," siger Kasper Søndergaard.

Kasper Søndergaard er i år blevet genforenet med Henrik Møllgaard, som var Søndergaards holdkammerater i KIF Kolding, og det er en genforening, der passer landsholdsspilleren godt.

"Henrik gør det godt. Han er en fantastisk spiller, som bliver rigtig vigtig for os i år. Han kan bidrage med mange ting til vores spil i begge ender af banen," siger Kasper Søndergaard om sin nye makker i Skjern-bagkæden.

Møllgaard, Søndergaard og resten af Skjern-truppen spiller første betydningsfulde kamp på tirsdag i pokalturneringens 1/8-finale mod Lemvig-Thyborøn.

NYHEDER