Kasper Søndergaard blev Skjerns topscorer med seks mål i åbningskampen mod Aalborg Håndbold.
Fem indbyrdes opgør uden sejr. Vestjyderne har haft store vanskeligheder med Jesper Jensens mandskab i de foregående opgør.
Af Nicklas Thygesen
Ni point ud af ti mulige.
Aftenens nordjyske gæster har voldt Skjern Håndbold store problemer de seneste fem indbyrdes opgør, hvor vestjyderne blot har hentet ét point.
I aften skal stimen brydes. Med en sejr over Jesper Jensens mandskab kan Kasper Søndergaard og resten af Skjern-truppen for alvor stikke af fra udeholdet i tabellen.
Pokalmestrene fra Skjern indtager inden aftenens opgør førstepladsen i Boxer Ligaen med tre point ned til Aalborg Håndbold - samtidig har vestjyderne spillet én kamp færre end aalborgenserne.
Tre profiler i måldominans
Hvis missionen skal lykkes og to point skal tilføjes til den grønne konto, skal tre fremtrædende aalborggensiske profiler i særdeleshed holdes markant nede.
Sander Sagosen, Martin Larsen og Buster Juul står sammenlagt noteret for 180 ud af nordjydernes i alt 336 mål i Boxer Ligaens første 13 kampe.
Læg dertil 74 assist fra de tre spillere oveni hatten - således har Sagosen, Larsen eller Juul enten haft sidste eller næstsidste hånd på 254 mål - svarende til over 75 procent af Aalborg Håndbolds samlede scoringer i denne sæson.
Åbningskampen i Aalborg tilbage i august måned var de tre spillere ligeledes dominerende for nordjyderne, og scorede 18 ud af hjemmeholdets 28 mål.
Så der venter uden tvivl en vanskelig opgave for Ole Nørgaards tropper i aftenens opgør, hvor der fortsat er billetter til rådighed.
Du kan købe din billet til aftenens kamp mod Jesper Jensens & co. lige HER.
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Aalborg Håndbold spilles onsdag den 2. december kl. 18:30 i Skjern Bank Arena.
Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App