Ole Nørgaard og Skjern er ubesejret i alle seks hjemmekampe i denne sæson.
Cheftræner Ole Nørgaard råder over et sultent Skjern-mandskab, der er klar til at levere.
Af Kenneth Thygesen
Oprykkerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold kommer søndag eftermiddag på arbejde. Hårdt arbejde.
Skjern Håndbold har trods en placering i toppen ikke præsteret som ønsket, erkender cheftræneren Ole Nørgaard.
Det kommer forhåbentlig – set med Skjern-briller – til at gå udover Lemvig-mandskabet, der besøger Skjern Bank Arena søndag kl. 17.00.
- Vi har et hold med lutter gode spillere, som er sultne efter at spille en god hjemmekamp. Vi er ubesejret på hjemmebane i sæsonen, og det vil vi holde fast i, siger Ole Nørgaard.
- Det er ingen hemmelighed, at vi har et uforløst potentiale, og jeg har flere gange snakket om, at det kun er mod Team Tvis Holstebro, at vi har spillet en hel god kamp.
Trænger I så til at levere en god kamp?
- Hvis du spørger, om vi trænger til at levere i 60 minutter, så er svaret ja. Vi prøver på at levere hver gang, men modstanderen forsøger jo at forhindre os i det, siger Ole Nørgaard.
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Lemvig/Thyborøn Håndbold spilles søndag den 16. november kl. 17.00 i Skjern Bank Arena
Opdateringer:
- Liveupdates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Skjern Håndbolds App