OK og Skjern Håndbold har et flot samarbejde, der hvert år udmønter sig i kontanter - penge der går direkte til ungdomsspillere i klubben.
Traditionen tro har Skjern Håndbold netop modtaget checken, og på billedet ses Louise og Camilla fra U12 piger, der får overrakt 44.945,23 af souschef Claus Hansen, SuperBrugsen Skjern.
Har du ikke allerede et OK kort, der kan sikre dig billigt brændstof og hjælpe Skjern Håndbold, så kan du tegne et gennem Skjern Håndbold. Du kan også møde OK og Skjern Håndbold torsdag den 27. januar i SuperBrugsen, hvor du kan høre nærmere om fordelene og tegne et kort. Måske har du allerede et OK kort? Er du i tvivl, om du via dit kort støtter Skjern Håndbold, så se om du har et sponsornummer bagpå kortet - eller kontakt klubben.
Skjern Håndbold takker OK og SuperBrugsen for det gode samarbejde - og naturligvis tak til de mange, der allerede nu tanker via OK kortet.
Se også Støt Skjern Håndbold