STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-playmaker tror på dansk semifinale

Skjerns Jesper Jensen er på grund af en operation for brok ikke en del af herrelandsholdet, der om fem dage spiller VM i Sverige, men playmakeren mener, at en semifinale burde være målet.


”Ser man på lodtrækningen, så kunne det næsten ikke være bedre for Danmark, og med det i baghovedet burde semifinalen være målet,” siger Jesper Jensen til sin egen hjemmeside.


Jesper Jensen var en vigtig brik, da det danske herrelandshold senest vandt medaljer – det skete tilbage i 2008 ved EM i Norge. Dengang bestod holdet af spillere som Kasper Hvidt og Lars Jørgensen, men på grund af landsholdsafbud er de ikke med. De vil blive savnet ifølge Jensen.


”Niklas Landin skal nu vise, om han kan leve op til det førstevalg, han bliver. Det bliver en spændende slutrunde for ham. Det er et kæmpe ansvar og en stor mundfuld. Jeg håber, at han allerede får sit gennembrud ved dette VM, men han er en ung mand, det må man ikke glemme. Og i forsvaret har Danmark med Lars Jørgensen sjældent fået mere end 25 mål imod sig. På det seneste har det oftere været på den anden side af de 25,” lyder det småbekymret fra Jesper Jensen.


Jesper Jensen holder i øjeblikket træningspause efter sin operation.

NYHEDER