Phillip Holm skifter til sommer Skjern ud med Ribe-Esbjerg.
Skjerns 20-årige bagspiller skifter efter sommer til Ribe-Esbjerg i håbet om mere spilletid.
Af Kenneth Thygesen
Skjern Håndbolds 20-årige bagspiller Phillip Holm skifter efter denne sæson hjem til den nyoprykkede ligaklub, Ribe-Esbjerg HH, der har hele fem tidligere Skjern-spillere i klubben.
Phillip Holm kom til Skjern som ungdomsspiller fra netop Esbjerg, men vender nu tilbage til hjembyen i håbet om mere spilletid.
”Det handler udelukkende om spilletid. Jeg elsker at være i Skjern og har det fantastisk godt her, men med de spillere der er på holdet, er der lange udsigter til spilletid. Derfor skifter jeg til sommer,” forklarer Phillip Holm til skjernhaandbold.dk.
Phillip Holm er i øjeblikket skadet og er derfor ikke med Skjern-truppen til lørdagens kamp mod AG København.