Kristoffer Laursen leverede en fantastisk præstation med 20 redninger, da Skjern i efteråret bankede TMS Ringsted med 16 mål.
Skjern er storfavoritter og har i tidens løb givet onsdagens modstandere fra TMS Ringsted adskillige lussinger.
Af Kenneth Thygesen
Lørdag 20. september 2003. Ringsted Hallen. Direkte TV-kamp på TV2.
DM-sølvvinderne fra Skjern Håndbold med Anders Dahl-Nielsen i trænersædet og blandt andre Michael V. Knudsen, Henrik Sloth, Claus Hansen og Jesper Jensen på holdet var storfavoritter mod oprykkerne fra TMS Ringsted.
Men en heroisk fight af den velkendte Ringsted-træner Flemming Oliver Jensens mandskab betød, at Ringsted hev en smal 22-21-sejr i land over vestjyderne.
Formiddagsavisen B.T. skrev blandt andet, at TMS Ringsted skabte "..en sensation, der giver genlyd i hele håndboldverden."
12 sejre på over syv mål
Siden den kamp for over ti år siden har TMS Ringsted ikke besejret Skjern. Eller endda blot fået ét point. Skjern har i de efterfølgende 16 indbyrdes kampe i træk vundet over midtsjællænderne.
Og det har ikke været små sejre. Ganske vist har TMS Ringsted indimellem givet Skjern kamp til stregen, men et hurtigt kig i statistikkerne viser, at Skjern i størstedelen af kampene har udspillet de undertippede sjællændere.
Det er blevet til kæmpesejre på henholdsvis 22, 20, 16, 14 og 11 mål i løbet af de seneste år. I alt 12 Skjern-sejre over TMS Ringsted på over syv mål siden 2003.
Onsdag aften mødes de igen. Venter der endnu en lussing til TMS Ringsted, eller kan det undertippede bundhold gentage kunststykket fra 2003?
Her er et statistisk indblik inden kampen:
Ligastillingen efter 22 spillerunder:
1. Skjern Håndbold - 36 point
2 Kolding København - 35 point
3. Aalborg Håndbold - 34 point
4. Team Tvis Holstebro - 33 point
5. GOG Håndbold - 27 point
6. Århus Håndbold - 27 point
7. Bjerrringbro-Silkeborg - 25 point
8. Sønderjyske - 24 point
9. Skanderborg - 23 point
10. Mors-Thy - 14 point
11. Ribe-Esbjerg - 11 point
12. Skive - 8 point
13. Nordsjælland - 7 point
14. TMS Ringsted - 4 point
Cheftræner:
Skjern: Ole Nørgaard
TMS Ringsted: Torben Nielsen
Placering i ligaen:
Skjern: 1
TMS Ringsted: 14
Seneste ligakamp:
Skjern: Sejr på udebane på 29-23 over GOG
TMS Ringsted: Uafgjort 28-28 på hjemmebane mod Skanderborg
Topscorere top 3:
Skjern:
1. Henrik Møllgaard, 139 mål
2. Kasper Søndergaard, 89 mål
3. Claus Møller Jakobsen, 73 mål
TMS Ringsted:
1. Kasper Kisum, 91 mål
2. Marcus Dahlin, 74 mål
3. Rune Poulsen, 66 mål
Assists top 3:
Skjern:
1. Henrik Møllgaard, 67 assists
2. Claus Møller Jakobsen, 60 assists
3. Kasper Søndergaard, 55 assists
TMS Ringsted:
1. Rune Poulsen, 80 assists
2. Kasper Kisum, 33 assists
3. Marcus Dahlin, 32 assists
Seneste fem indbyrdes kampe:
26/10/13: TMS Ringsted-Skjern 22-38
08/12/12: TMS Ringsted-Skjern 23-25
05/09/12: Skjern-TMS Ringsted 37-15
28/02/10: Skjern-TMS Ringsted 29-15
17/10/09: TMS Ringsted-Skjern 22-27
Kamptidspunkt:
Skjern-TMS Ringsted spilles onsdag den 12. februar kl. 19.00 i Skjern Bank Arena
Kampopdatering:
- Halvleg/fuld tid på facebook.com/skjernhaandbold
- Livetweets på twitter.com/skjernhaandbold
- Skjern Håndbolds App