Rasmus Boysen er igen klar til kamp efter sin skulderskade.
Skjerns unge playmaker Rasmus Boysen er tilbage på banen efter sin skulderskade.
Af Kenneth Thygesen
Ligesom Andreas Toudahl måtte Rasmus Boysen kort før sæsonstarten tage plads på tribunen på grund af en skade.
Den unge playmaker, der i foråret blev kåret til Årets Talent i Skjern, overbelastede sin skulder i opstarten og fik desuden et slag på kravebenet, der blot forværrede skaden.
Nu er bagspilleren dog på vej tilbage, men de seneste uger har ikke været sjove for Boysen.
"Det har været hårdt at se de andre træne, mens man selv har siddet på en kondicykel eller trænet med elastik. Skaden kom på det værst tænkelige tidspunkt, hvor jeg netop var kommet godt i gang håndboldtræningen. Det betød, at jeg måtte starte fra nul igen," siger Rasmus Boysen til skjernhaandbold.dk.
"Skaden var udset til at koste mig to ugers pause, men det endte mig at tage dobbelt så lang tid. Jeg er dog rigtig glad for, at sundhedsstaben holdte mig ude i rigelig tid, så min skulder fik den tid, som den havde brug for," siger Rasmus Boysen, der fik sin ligadebut i sidste sæson.
Rasmus Boysen har trænet med holdkammeraterne den seneste uges tid og forventes dermed klar til lørdagens kamp i Kolding. Torsdag aften tester Rasmus Boysen dog skulderen i en kamp for Skjerns 2. divisionshold.