STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Se landskamp på storskærm efter håndboldkampen

Der er både fodbold og håndbold i Skjern i aften.

Umiddelbart efter Skjerns kamp mod Skanderborg i aften kan du se fodboldkampen mellem Danmark og Albanien på storskærm.

Der er lagt op til den helt store sportsaften i og omkring Skjern Bank Arena i aften.

Kl. 19:00 spiller Skjern sæsonens første hjemmekamp i Boxer Herreligaen, og kl. 20:45 spiller Danmarks fodboldlandshold den uhyre vigtige kamp mod Albanien i EM-kvalifikationen.

Fodboldkampen har du mulighed for at se på storskærm sammen med masser af andre sportsglade vestjyder i foyeren ved Skjern Bank Arena.

Når håndboldkampen er slut, åbnes der op for storskærmsarrangementet, så du hverken går glip af håndbold eller fodbold.

Husk, at du stadig kan købe billetter til aftenens håndboldkamp her, og ellers er der mulighed for at købe billetter i døren fra kl. 17:30.

Programmet for i aften ser derfor sådan ud:
Kl. 19.00: Skjern Håndbold – Skanderborg Håndbold (Skjern Bank Arena)
Kl. 20.45: Danmark – Albanien (vises i foyeren ved Skjern Bank Arena)

Vi ses i aften – forhåbentlig til både grøn og rød-hvid sejr.

NYHEDER