Søren Pedersen glæder sig til morgendagens topkamp i Skjern Bank Arena.
Topkampen mod de danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg udspiller sig i morgen i Skjern Bank Arena. Søren Pedersen forudser et vestjysk hold, der kommer på overarbejde.
Af Nicklas Thygesen
I morgen kl.16.10 fløjtes der op for en jysk håndboldklassisker, når det danske mesterhold fra Bjerringbro-Silkeborg kommer på beøsg.
Midtjyderne indtager en øjeblikkelig femteplads i 888ligaen - to point efter vestjyderne på andenpladsen, som ifølge Søren Pedersen kommer på overarbejde i morgen.
- Vi plejer generelt at have det rigtig fint med Bjerringbro-Silkeborg. Udover en svipser i slutspillet, så føler jeg faktisk at vi har taget på dem - men man må intet tage for givet mod dem. Vi kommer helt sikkert på overarbejde i morgen, men på hjemmebane i Skjern Bank Arena må vi ikke smide point - heller ikke mod de danske mestre, siger Søren Pedersen.
Sådan er det gået i de seneste fem indbyrdes opgør:
Skjern Håndbold vs. Bjerringbro Silkeborg: 31-23
Bjerringbro-Silkeborg vs. Skjern Håndbold: 25-24
Bjerringbro-Silkeborg vs. Skjern Håndbold: 26-29
Skjern Håndbold vs. Bjerringbro-Silkeborg: 24-24
Bjerringbro-Silkeborg vs. Skjern Håndbold: 21-21
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg spilles i morgen den 29. oktober kl.16.10 i Skjern Bank Arena.
TV:
Kampen sendes direkte på TV2.
Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk
- Skjern Håndbolds App