Den unge Skjern-spiller Morten Vium Troelsen, der i denne sæson er udlejet til 1. divisionsklubben Stoholm Håndbold, blev aftenens helt i Stoholm.
Den 19-årige højrefløj scorede nemlig det afgørende mål knap et halv minut før tid, hvilket sikrede Stoholm sejren på 30-29 over TM Tønder, der ledes af den tidligere Skjern-træner, René Hamann-Boeriths.
Morten Vium Troelsen og holdkammeraterne er dermed på en delt andenplads i 1. division.