STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern møder 5000

Billetsalget i dansk herrehåndbold kører på sit højeste i disse dage – og ikke kun i forbindelse med ”10.000 til håndbold”.

Skjerns næste modstander i Jack & Jones Ligaen, storsatsende AG København, kan nemlig fortælle, at der er solgt over 5000 billetter til kampen mellem de to hold, som spilles på søndag.

”Vi rundede i dag 5000 solgte billetter og vi er godt på vej til at slå vores egen tilskuerrekord på 6231 tilskuere. Vi er ikke i tvivl. Vi slår rekorden,” skriver AG København på sin hjemmeside.

Skjern Håndbold har efter de to første runder to points, mens guldkandidaterne fra Vestegnen har maksimum points.

Fanklubben Skjern Ultras vil ligesom sidste udekamp mod Fredericia være repræsenteret på lægterne i Ballerup.

Søndagens kamp spilles kl. 15.50 og vises på DR1.

NYHEDER