STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-playmaker fodskadet

Skjerns Simon Krogh bliver efter al sandsynlighed ikke klar til søndagens hjemmekamp mod Lemvig-Thyborøn.

Simon Krogh fik smerter i foden under en løbetræning i sidste weekend, hvilket resulterede i en scanning onsdag.

”Krogh har fået en forstuvning i et af mellemfodsledene. Han er tvivlsom til søndag, men der er fremgang. Onsdag blev han scannet for en sikkerhedsskyld, så vi var sikre på, at det ikke var et træthedsbrud, og det var det heldigvis ikke,” lyder det fra fysioterapeut John Bruun til skjernhaandbold.dk.

”Vi behandler alt det, vi kan, og hvis han ikke når at blive klar søndag, så er han spilleklar den 10. december ude mod Team Tvis,” slutter John Bruun.

NYHEDER