STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skuffet Vium: Kendte ikke vores besøgelsestid

Morten Vium spillede scorede fire gange i nederlaget til Mors-Thy.

Morten Vium var en yderst skuffet mand ovenpå nederlaget til Mors-Thy.

Af Simon Dahl 

Skjern havde onsdag aften svært ved at åbne Mors-Thys forsvar, og det kostede i den lange ende.

Skjern-spillerne kom til at bruge mange kræfter på målene, og det blev afgørende.

- Vi fandt aldrig en ordentlig melodi rent angresbmæssigt, og vi kom til at slide rigtig meget vores mål. Vi skulle have profiteret noget bedre af vores fremragende defensiv i første halvleg, men i stedet blev det Mors, der gik til pause med momentum og blæste os ud i starten af anden halvleg, sagde Morten Vium og fortsatte: 

- Når vi stod seks mod seks, havde vi i flere perioder godt styr på dem, men vi fik ikke nok kontramål og brændte for meget, lød analysen fra fløjspilleren, der scorede fire mål.

Chancen var der
Skjern var i flere omgagne bagud med op til fire mål, men fik sig kæmpet tilbage i opgøret. Da muligheden for en udligning indtræf halvandet minut før tid, misbrugte Skjern desværre og måtte derfor indkassere et nederlag i slutspillets første runde. 

- Selv om vi på ingen måde spillede en god kamp, havde vi alligevel chancen for at vinde, men vi kendte desværre ikke vores besøgelsestid, sagde en skuffet Morten Vium. 

NYHEDER