Sommerhygge med Restaurant Stauning Havn på Ringkøbing Fjord med ”Svanen”
Skjern Håndbold tilbyder i samarbejde med Restaurant Stauning Havn sejltur på Ringkøbing Fjord 3 afgange i uge 26.
Vi sejler ud fra Stauning Havn og nyder forskellige menuer (se under turene), hygger og ser solen gå ned i vest.
Tur 1:
Sankthans-tur mandag den 23. juni kl. 19.30 – vi nyder en skøn tur med tilhørende sandwich ombord.
Forventet sejltid ca. 2 timer.
Pris: kr. 200,-
Tur 2:
Tirsdag den 24. juni kl. 19.00 – vi nyder en platte med en lækker kold anretning med kartoffelsalat, roastbeef, frikadelle, salat og flute.
Forventet sejltid ca. 2 ½ time.
Pris kr. 275,-
Tur 3:
Torsdag den 26. juni kl. 19.00 - vi nyder en kold fiskeforret, oksefilet med diverse tilbehør samt dessert.
Forventet sejltid ca. 2 ½ time.
Pris kr. 375,-
Bestilling:
Bestilling kan ske via billetsytemet eller ved Anette Aarup Skyttegaard på 9680 2138 eller pr. mail til anette@skjernhaandbold.dk
Fjordbåden Svanen:
Lærlingeskolen på Lindøværftet byggede midt i 90´erne fjordbåden ”Svanen”. Frem til 2007 blev Svanen drevet af institutionen ”Skib på fjorden” der er et samarbejde mellem fjordkommunerne med det formål at øge interessen og brugen af Odense Fjord. I foråret blev driften af Svanen overtaget af Rederiet NordLine som har lavet et samarbejde med Restaurant Stauning Havn.
Restaurant Stauning Havn:
En af Danmarks smukkeste beliggende restauranter. Her kan man i ro og mag nyde gode danske retter med et lille pift af klassiske gourmet, samtidig med at du nyder den skønne udsigt over Ringkøbing Fjord.