STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Ved håndboldspillere noget om fodbold?

Claus Møller Jakobsen og Lasse Mikkelsen jonglerer under opvarmningen.

Hvem holder Skjern-spillerne med i fodbold til daglig, og hvem tror de på som kommende verdensmester? Få svaret her.

Af Kenneth Thygesen

VM-slutrunden i fodbold blev torsdag aften skudt i gang i Brasilien, hvor værtsnationen slog Kroatien 3-1 efter to mål af superstjernen Neymar.

Selv om Danmark ikke er kvalificeret til VM, er interessen for slutrunden kæmpestor, og sådan er det bestemt også i Skjern Håndbolds ligatrup.

Her er fodbold konstant et stort samtaleemne, og hvis det kan lykkes at overtale cheftræner Ole Nørgaard, starter hver håndboldtræning med fodboldopvarmning. Naturligvis med de unge mod de gamle.

Der er delte meninger om, hvem der den bedste fodboldspiller i truppen, men der er i den grad også delte meninger om hvilke fodboldhold, der er de bedste på både nationalt og international plan.

Sydameriansk VM-topscorer
Skjernhaandbold.dk har spurgt en række spillere om, hvem de blandt andet tror, der tager VM-guldet:

Thomas Klitgaard:
VM-guld: Tyskland
VM-topscorer: Neymar (Brasilien)
VM's største flop: Spanien

Daniel Svensson:
VM-guld: Belgien
VM-topscorer: Sergio Agüero (Argentina)
VM's største flop: Spanien

Thomas Bruhn:
VM-guld: Brasilien
VM-topscorer: Oscar (Brasilien)
VM's største flop: Frankrig eller Holland

Morten Balling:
VM-guld: Argentina
VM-topscorer: Neymar (Brasilien)
VM's største flop: England

Jesper Dahl:
VM-guld: Tyskland
VM-topscorer: Gonzalo Higuain (Argentina)
VM' største flop: Holland

Når VM-slutrunden er overstået, og det igen er tid til klubfodbold fortsætter diskussionerne på Skjern-holdet. Her er oversigten over spillernes favorithold i klubregi:

Tim Winkler: Esbjerg fB og Real Madrid
Kristoffer Laursen: AGF
Bjarke Christensen: Chelsea
Morten Balling: Manchester City
Claus Møller Jakobsen: Liverpool
Henrik Møllgaard: FCK og Chelsea
Daniel Svensson: FCK og Inter 
Lasse Mikkelsen: Brøndby og Manchester United
Rasmus Boysen: Viborg FF og Arsenal
Kasper Søndergaard: Real Madrid
Alexander Nielsen: Arsenal
René Rasmussen: Manchester United
Jesper Dahl: AaB og Arsenal
Thomas Bruhn: Tottenham
Thomas Klitgaard: AaB
Frederik Børm: Inter Milan

NYHEDER