STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Søndergaard: Vi vil i semifinalen

Kasper Søndergaard, der har lavet 95 mål i denne sæson, tror på, at Skjern kommer i semifinalen.  

Skjern-stjernen Kasper Søndergaard vil gøre alt for at komme i semifinalen.

Af Simon Dahl 

Skjern har ikke tabt en ligakamp i 2013. 

Onsdag aften gik det udover Nordsjælland Håndbold, og da BSV samtidigt tabte i Kolding, endte Skjern som nummer to i grundspillet.

Dermed tager Skjern to point med over i slutspillet. 

- Vi er stolte over at ende på andenpladsen. Det er rigtigt flot at få 42 point i så stærk en liga, og det tror jeg ikke, jeg nogensinde har prøvet før, siger Kasper Søndergaard og fortsætter: 

- Vi har spillet en flot sæson, og det er kronen på værket, at vi får den andenplads og det ekstra point med over i slutspillet, siger Kasper Søndergaard.

- Selvtillid har vi masser af, og nu vil vi i den semifinale. Det vigtigste bliver at holde vores hjemmebane, og det er jeg helt overbevist om, at vi gør, siger Kasper Søndergaard. Kasper Søndergaard.

Semifinalen er målet
Skjern har i indeværende sæson ikke spillet i Europa, og det kan ifølge landsholdsbacken få en afgørende betydning i slutspillet. 

- Vi er ikke på samme måde slidte af de lange ture, som nogle af de andre hold er, og det skal vi vise nu, siger Kasper Søndergaard med henvisning til BSV, KIF Kolding og Team Tvis Hosltebro, der har repræsenteret Danmark i europæisk håndbold.

NYHEDER