STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Svensk skytte forventer krig

Olsson scorede fire gange i det første opgør mod Aalborg Håndbold. 

Markus Olsson forventer at Skjern Bank Arena bliver omdannet til en slagmark, når den anden DM-finale i morgen finder sted. 

Af Nicklas Thygesen

Det startede på udebane i en tætpakket hal i Tønder for 260 dage siden.

I bagende hede besejrede Markus Olsson og kompagni oprykkerne fra TM Tønder i deres første kamp i 888ligaen nogensinde. 

Søndag eftermiddag kan den lange liga-rejse afsluttes. På hjemmebane. Foran en fuldstændig udsolgt Skjern Bank Arena - og måske med en guldmedalje om halsen. 

- Det bliver en vild og stor krig på banen, hvor det flotte håndboldspil måske bliver sat i baggrunden. Vi glæder os helt vildt og er maksimalt klar til at banke igennem i 60 minutter. Det bliver de små ting og de små marginaler, som bliver udslagsgivende i morgen, så vi har virkelig brug for publikums opbakning fra allerførste minut, siger Markus Olsson, der scorede fire gange i den første DM-finale.

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Aalborg Håndbold spilles i morgen kl.16.10 i Skjern Bank Arena. 

TV:
Kampen sendes direkte på TV2 kl.16.10.

Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER