Jesper Dahl er igen flyvende på håndboldbanen efter en lang skadespause.
Skjerns Jesper Dahl var i kamp både mandag og onsdag, da han sammen med resten af U21-landsholdet slog Sverige.
Af Lone Jørgensen
Det er kun lidt over to måneder siden, Jesper Dahl fik comeback på håndboldbanen, men ikke desto mindre er han allerede tilbage i landsholdsregi. Den vestjyske højre fløj gør status efter samlingen.
- Først og fremmest er det dejligt at være tilbage i truppen så hurtigt efter min korsbåndsskade. Det er jeg rigtig stolt af, siger Jesper Dahl.
- I den første kamp spillede jeg højre back, mens jeg i dag spillede 30 minutter på fløjen. Det er fedt at kunne bidrage begge steder, og er noget jeg ynder at holde fast i i forhold til mit spil fremadrettet. Det giver nogle gode muligheder at kunne dække flere pladser.
Jesper Dahl bidrog med ét mål i hver af de to kampe. Næste samling for U21-landsholdet ligger april/maj, hvor den skarpe vestjyde forhåbentlig endnu engang er med i truppen.